SFO 1

 

SFO 1 (0.-3. klasse) er en vigtig del af børnenes hverdag i indskolingen.

Vi bor centralt i hovedbygningen, hvor børnene har deres eget hyggelige basislokale – Basen – men vores SFO udfolder sig i hele skolens og lokalsamfundets rammer – både inde og ude.

I Basen, som er børnenes faste udgangspunkt, tilbyder vi rolige aktiviteter som brætspil, LEGO, Plus Plus, læsehygge og små kreative værksteder. 

Vi har faste ugeaktiviteter som fx båldag, og jævnligt afholder vi klassevis aften-SFO i SFO1.

 

Kreativitet og håndværk i børnehøjde

Større kreative projekter foregår i vores område for Håndværk og Design (HDS), som hænger sammen med skolens sløjdlokale. Her arbejder børnene med fx træ, maling, værktøj og materialer. Det er et område, hvor både hænder og fantasi er i spil, og hvor børnene får mulighed for at skabe noget med varighed og stolthed.

Men SFO 1 er også bevægelse og store armbevægelser. Vi bruger skolens gymnastiksal, skolegården og Landsbyhusets multihal til floorball, boldspil, rulleskøjteløb, dans og leg. De børn, der har brug for at brænde energi af, får rig mulighed for det – og vi oplever, at netop denne vekselvirkning mellem ro og aktivitet giver børnene både trivsel og overskud.