Forældre
samarbejde i SFO'en
Et godt samarbejde mellem hjem og SFO er vigtigt for barnets trivsel.
Hos os bygger samarbejdet på nærhed, tillid og genkendelighed. Fordi de voksne i SFO’en også er en del af skoledagen, møder børn og forældre kendte ansigter, som allerede kender barnet og hverdagen omkring det.
Det skaber tryghed og giver et stærkt grundlag for samarbejdet.
Vil du vide mere om vores skole?
Vi inviterer dig og din familie til at besøge os og opleve, hvad det vil sige at være en del af en lille skole med store muligheder.
Her møder du engagerede voksne, glade børn og en hverdag fyldt med nærvær, faglighed og fællesskab.
Hos os er skole ikke bare noget, man går i – det er noget, man vokser i.
Kendte voksne skaber tryghed
En særlig styrke hos os er, at SFO’ens medarbejdere også har timer i skoledelen og er tilknyttet en eller flere klasser som klassepædagoger.Det betyder, at de voksne, børnene møder i SFO’en, ofte er de samme, som forældrene allerede kender fra skolen.
Det giver sammenhæng i barnets dag og gør kontakten mellem hjem og SFO både lettere og mere tryg.
Sammen om barnets trivsel
Klassepædagogen deltager i skole-hjem-samtaler og forældremøder hen over året. Det giver et godt samarbejde mellem hjem, skole og SFO om barnets faglige, sociale og personlige trivsel.
Når de voksne følger børnene på tværs af skole og fritid, får vi et helhedsblik på barnets hverdag og bedre mulighed for at støtte barnet dér, hvor der er brug for det.
En åben og nær kontakt
Vi lægger vægt på en åben og nær dialog med forældrene i hverdagen. De små samtaler og den løbende kontakt er med til at skabe tillid og et godt samarbejde omkring barnet.
Vi ønsker, at forældre oplever, at de altid kan tage fat i os, hvis der er noget, de er optaget af, eller noget, vi sammen skal være opmærksomme på.
Forældre må gerne byde ind
Vi ser forældrene som en vigtig del af fællesskabet omkring børnene. Derfor er man også meget velkommen til at byde ind, hvis man har noget særligt, man gerne vil dele med børnene. Det kan være en interesse, en aktivitet, et håndværk, en fortælling eller noget helt andet, som kan være med til at give børnene nye oplevelser og styrke fællesskabet i SFO’en.